Udlejning af privat bolig
ønsker du at udleje din private bolig i en periode, skal du være opmærksom på en række forhold:
- Huslejen kan ikke fastsættes frit. Se afsnittet om Fastsættelse af husleje.
- Du skal notere en gyldig grund til udlejning og opsigelse i kontraktens §11. Se afsnittet om Lejeperiode og opsigelse.
- Sørg for at afholde indflytningssyn og fraflytningssyn med lejer.
- Du må kræve op til tre måneders depositum, der efterfølgende kan bruges til normal istandsættelse og eventuelt udbedring af skader.
- Du må kræve op til tre måneders forudbetalt leje. Den forudbetalte leje dækker huslejen i opsigelsesperioden.
Læs desuden afsnittet Skatteregler ved boligudlejning.
Ansvarsfraskrivelse - De angivne oplysninger om boligudlejning og boligleje på NextBolig bør ses som indledende orientering. Informationerne er indhentet fra diverse myndigheder og øvrige instanser. NextBolig fraskriver sig ethvert ansvar, herunder også juridisk og økonomisk ansvar, for eventuelle fejl og mangler eller fortolkninger af oplysningerne.